DANISH PIANO DUO
  • Home
  • About
  • Tanja Zapolski
  • Rikke Sandberg
  • Video
  • Gallery
  • Repertoire
  • Contact

Tanja Zapolski

Picture
“Tanja Zapolskis talent er umuligt at overhøre.
Hun er et naturtalent og en ren generator af musikalsk energi.”
Jyllands Posten

“Med sin usædvanlige virtuositet og et stort udadvendt musikalsk temperament har den unge pianist Tanja Zapolski i løbet af få år markeret sig som et af de mest spændende nye navne blandt danske pianister.”
Kristeligt Dagblad

Tanja Zapolski en af Danmarks førende klassiske pianister, som optræder i ind-og udlandet med solokoncerter og kammermusik med nogle af verdens bedste musikere. Tanja havde sin debut som solist med orkester allerede i en alder af 8 i Ukraine, hvor hun er født. Hun flyttede til Danmark med sin familie som 12 årig og kom ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 15 årig, og debuterede fra solistklassen på DKDM i 2008 hos professor Amalie Malling.
Tanja har en forkærlighed til minimalistisk musik og hun spillede sammen med den verdensberømte komponist Philip Glass ved Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, hvor de opførte hans musik sammen.
Tanja har optrådt med bl a Danmarks Radio Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Det Kgl. Kapel, samt Oslo, Helsingborg, Odense, Århus og Sønderjyllands Symfoniorkestre, Münchener Kammerorchester. Hun opførte Hans Abrahamsens Koncert for Klaver og Violin med Det Kongelige Kapel under den verdensberømte dirigent Sir Simon Rattle. Tanja ́s meget åbensindede og udforskende tilgang har ført hende til at spille på Roskilde Festival, Jazzfestivaller, medvirke i utallige teaterforestillinger, indspille filmmusik, rejse verden rundt med kvartetten Opus X på turneer i bl a Japan og USA. Spille med sin trio i Polen, Sverige og Rusland. Hun har indspillet flere CD ́er, senest på Brilliant Classics.
Tanja har været udnævnt til “Ugens Navn” på P2, hendes CD´er "Ugens Album" på P2 samt nomineret til GAFFA Awards og P2 Prisen.

T
anja har fået tildelt præmier i danske og internationale konkurrencer, blandt andet 1. Pris i den skandinaviske musikkonkurrence Nordic Talent i Oslo, The International Competition for Young Performers, Steinway Piano konkurrencer, Greta Eriksens Nordiske Klaverkonkurrence.
Hun har modtaget hæderspriser Den Danske Frimurerpris, Victor Borge Prisen, Wilhelm Hansens Pris og Gladsaxe Musik Pris. Samt Jacob Gades Store Legat, Sonning Stipendiet.
I 2019 er Tanja blevet optaget i Kraks Blå Bog.



www.tanjazapolski.com

​

Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Home
  • About
  • Tanja Zapolski
  • Rikke Sandberg
  • Video
  • Gallery
  • Repertoire
  • Contact